tirsdag, november 5, 2024

Det var slet ikke planlagt, at vi skulle bo på Anantara. Vi boede faktisk de sidste dage på Koh Tao, men af praktiske grunde, synes jeg det kunne være rart at komme tilbage til Koh Samui, hvor vi skulle flyve hjem fra. Det betød, at vi tilbragte vores sidste 2 nætter af vores 18 dages rejse til Thailand her.

Hotellet lå i Bobhut på nordsiden af Koh Samui. Byen er en rigtig lækker ferieby med dejlig strandpromenade og super cosy stemning.

Hotellet har vundet flere priser, bl.a. World Luxury Hotel, World Luxury Spa og Green Growth Certified. Og det giver virkeligt mening. Det er nok det mest luxuriøse, hotel vi nogensinde har været på. Vi fik vores egen tjener/butler, som med det samme lærte vores navne og tiltalte os med vores navne, hver gang vi så ham, eller passerede ham i haven.

Idet vi bookede hotellet dagen før vi ankom, så var der kun 1 ledigt værelse med plads til 4. Værelset var OK, men ikke noget særligt. Dog tror jeg heller ikke vi havde råd til at bestille et rigtig fint værelse. Det var et dyrt hotel…

Vi var naturligvis nødt til at booke en behandling i deres spa, når nu vi boede på et hotel med et af verdens bedste spa-centre.

Fra det øjeblik vi drejede til venstre ned mod spa området startede eventyret. Vi blev overvældet af den smukke have, de mange blomster, roen, den smukke gennemførte arkitektur og de yderst kompetente medarbejdere.
Det føltes næsten som en drøm. Jeg følte mig i paradis. Velkomsten var så utrolig venlig og imødekommende.
Min mand og jeg fik hver 2 timers behandling i samme rum med kaffe-scrub, dampbad og dyb massage.
Vi har besøgt spa og wellness flere steder i hele verden, og dette er uden tvivl det bedste, vi har været i.

Omgivelserne var så smukke, der er en masse små finesser i arkitekturen. Alle håndtag var udformet som blade. Vand, åkander, små skåle med blomster, kolde klude, te etc. I hvert rum stod der en lille gong-gong, vi skulle slå på, når vi var klar.
Priserne var ca. halv pris af europæiske og US-priser for 2 timers behandling. I forhold til thaipriser var det lidt dyrt, men det mener jeg bestemt ikke, man skal sammenligne med. Jeg synes, det var billigt for den helt unikke oplevelse.

Det var en fantastisk oplevelse fra første sekund og til sidste.
Jeg kan kun sige, at det skal opleves!
Gør det!!!! I vil ikke fortryde.

Her finder du stedet

Anantara Bophut Koh Samui Resort

99/9 Bophut Bay Tambon Bo Put
Samui Island Chang Wat Surat Thani 84320

Telefon: +66 77428300
Email: bophutsamui@anantara.com
Website: anantara.com/en/bophut-koh-samui/spa
Tags: ,

0 Kommentarer

Tilføj en kommentar

Seneste indlæg

Hold dig opdateret

Skriv dig på listen og få besked når der kommer et nyt indlæg på bloggen
Loading