torsdag, juni 1, 2023

Vi var så heldige, at Bents arbejde igen i år inviterede os med i Dyrehaven og se for fantastiske forestilling Røde Orm.

Som I måske allerede ved, så er det Det Kgl. Teater, der står bag de fantastiske udendørs teaterforestillinger, som sættes op i den del af Dyrehaven, som hedder Ulvedalene. Forestillingerne finder sted cirka hvert andet år.

Jeg var derude for første gang for 2 år siden, hvor vi så Kong Arthur. Det var en helt speciel og meget storslået oplevelse.

I år tog vi børnene med, og de var begge vildt begejstrede. Vi startede med at få en rundvisning med en super god guide. Han var faktisk guide på Operaen, når han ikke lige var her. Turen gik bag kulisserne, vi så ”landsbyen”, som er dér hvor skuespillerne er back-stage. Vi fik et glimt af hestestalden, som faktisk er blevet permanent i år. Det vil sige, at hestene bor derude hele sæsonen, frem for at blive fragtet frem og tilbage hver dag i hestetrailer. Vi var under jorden er den kælder der er bygget under scenen. Kælderen indeholder flere elevatorer op til scenen og en masse effekter til scenen. I kælderen hang også en masse kostumer, parykker osv. Der er 4 lange gange, som fører ned i kælderen. På den måde kan skuespillerne dukker op fra forskellige sider. Når teatersæsonen er slut, lægges der betonlåg på alle kældernedgange og der lægges muld ud og græssås, så det slet ikke kan ses, at der er en kælder og at området danner rammerne for et sommerteaterstykke hvert andet år.

Det første teaterstykke i Ulvedalene blev opført i 1910. Dengang var der plads til 6000 tilskuere. 4000 siddepladser og 2000 ståpladser. I dag er der ca. 3200 siddepladser. Lige til venstre for scenen står der er et meget gammelt egetræ. Vi fik lov til at gætte på træets alder. Der kom bud på alt fra 200-400 år. Men det viste sig, at træet faktisk er 800 år gammelt. Hvor vildt!!

I år var det også nyt, at de sædvanlige heste fra en nærliggende jagtforening var blevet skiftet ud med 4 særlige teaterheste, som er trænet i at være rolige, selvom der er brag, råb, høje lyde, lys og røg. De kunne endda lave særlige teatereffekter. Fx stå og skrabe i jorden og kigge ud på publikum.

Vi er glade for, vi tilkøbte rundvisningen, for det var virkeligt en stor oplevelse og guiden var enormt god til at fortælle historien.

Det er svært at forklare, hvor storslået teaterforestillingen er, når det er udendørs med højt til himlen, kulisserne er enorme og der kommer heste ridende ind på ”scenen”. Showet indeholder også en masse røgeffekter, lyde og lys. På toppen af hovedkulissen, som forestiller et vrag af et vikingeskib, stod der 2 dansere klædt ud som ravne i sindssygt flotte kostumer. Danserne havde tydeligvis studeret ravnes bevægelsesmønstre. Det skal helt klart opleves! Det er en ubeskrivelig fed oplevelse.

Røde Orm er en vikingehistorie, der handler om vikingen Røde Orm, som forelsker sig i Harald Blåtands datter prinsesse Ylva og hans kamp for den store kærlighed. Vejen til Ylvas hjerte, kræver sværdkampe, togt med vikingeskib og en masse anden underholdning.

Hvis I skulle få lyst til at se Røde Orm, så kører forestillingen til og med 30. juni 2018. Og ellers må I huske at booke billetter til næste forestilling i 2020.

Her finder du stedet

Ulvedalene

Dyrehaven
2930 Klampenborg

Website: kglteater.dk
Tags: ,

0 Kommentarer

Tilføj en kommentar

Seneste indlæg

Hold dig opdateret

Skriv dig på listen og få besked når der kommer et nyt indlæg på bloggen
Loading