I aftes besøgte vi denne fantastiske perle i det indre København.
Vi var ude og spise med et vennepar og havde lavet lidt reseach, inden vi bestilte bord. Vi ledte efter en spændende restaurant, gerne lidt anderledes og meget gerne i gåafstand til Nyhavn. Vores vennepar skal snart på ferie i Kina, så da restauranten dukkede op i vores research, blev vi hurtigt enige om, at vi skulle bestille bord her. Restauranten er rated som nr. 14 ud af mere end 2100 restauranter på TripAdvisor. Det må anses som en rigtig god rating.
The Red Box er en fusion mellem det franske og det asiatiske køkken. Vi bestilte deres tastingmenu: ”De 15”, som indeholdt 15 små tastings fordelt på 5 serveringer. Som tilhørende drikkevarer bestilte vi først hver et glas cremant, efterfulgt af hhv. en flaske Sancerre hvidvin og 1 flaske Valpolicella Ripasso rødvin.
De 15 små tastings bestod eksempelvis af: rejeovertrukket kammusling, stegt torsk, calamari frittes, fritteret østers, tigerreje, tomatsuppe, foie gras, grillet lammerack, ingefær creme brulée, te-is af Earl Grey te og mørk chokoladekage med hindbær.
Det hele smagte fuldstændig fantastisk. Hver enkelt lille bid var som en eksplosion af smagsoplevelser. Måltidet var en uovertruffen fornøjelse. Og så var betjeningen fremragende. Vores tjener var opmærksom og absolut excellent.
Vi kommer helt sikkert igen!
The Red Box
Store Kongensgade 421264 København K
Telefon: +45 43334333
Email: contact@theredbox.dk
Website: www.theredbox.dk