Som I kan læse et andet sted på bloggen, så boede vi på et af Centaras fantastiske resorts på Maldiverne. Resortet havde sit eget yderst professionelle dykkercenter, som jeg gerne vil fortælle jer lidt om.
Dykkercentret hed Best Dives Maldives (https://centara-grand.bestdivesmaldives.com/ ) var virkeligt fantastisk. Medarbejderne ydede en hel utrolig god service. Uanset hvor besværlige vi var, og hvor mange spørgsmål, vi stillede, så var de altid imødekommende og hjælpsomme. Vi endte med at være afsted med dem på en hel del bådture, så vi kom til at kende deres navne og til at snakke lidt dybere med dem på sejlturene. Det var rigtigt hyggeligt. De fortalte os mere om Maldiverne, bl.a. om politik, samfund, frygten for hvornår vandstanden stiger, klimaforandringernes påvirkning af koralrevene osv.

En af de bedste ting var, at medarbejderne sørgede for ALT det praktiske. Vi skulle vitterligt kun gå ned i båden og intet andet. Kun slappe af og nyde oplevelsen og dykkene. Alle vores ting var læsset ombord og klar til brug. Det samme gjaldt, når vi kom tilbage, så klarede medarbejderne det hele. Vi skulle kun sige pænt farvel og tak for i dag. Vi havde en helt klar forestilling om, vi selv skulle skylle dragter, hænge tingene til tørre, lægge grej på plads osv. Det var virkeligt en luksusoplevelse på højeste niveau.

Derudover kunne vi faktisk selv komme med ønsker til, hvad vi kunne tænke os at opleve, og de sørgede for, at vi kom en masse forskellige steder hen og så mange forskellige typer rev og fisk som muligt.

Jeg har valgt at skrive lidt om hvert eneste dyk og håber, at de læsere, som har interesse i dykning, finder vores beretninger interessante. Jeg fortæller det i dagbogsform, da det giver det bedste overblik for mig selv.

17.2.18

Om eftermiddagen skulle vi for første gang ud og dykke. Når man kommer til en ny dykkerlokalitet, starter man altid med det, der hedder Orientation Dive. Her bliver man grundigt instrueret i de lokale forhold, herunder vind- og strømforhold, dybder, koralrevet, fisk og særlige ting at tage hensyn til.

Vi valgte at tage tillægsuddannelsen “Padi Advanced Open Water Diver”, mens vi var på Maldiverne. Uddannelsen åbner mulighed for at dykke ned til 30 meters dybde. Den består af en teoretisk del og en praktisk den. Vi havde taget den teoretiske del som e-learning og bestået eksamen i dette hjemme i Danmark, weekenden før afrejse. Den praktiske del af uddannelsen omfattede 5 dyk, som vi derfor kunne tage, mens vi var på Maldiverne. Ud over de 5 dyk der indgik i uddannelsen, havde vi også de 3 vouchers, som var erstatning af de daglige 30 minutters massage. Så i alt skulle vi have 8 dyk.

Dyk 1:

Vores Orientation Dive foregik lige ved dykkercentret. Man kunne springe direkte ud på det dybe vand, på bagsiden af centret.

På dette dyk var sigtbarheden ikke vildt god, hvis vi tager i betragtning, at det var Maldiverne. Men jo stadig langt bedre end forholdene end i Danmark. Vi svømmede langs med husrevet og kom ned på 18 meter. Når man kiggede ud i det dybe vand, kunne man spotte hajer, som svømmede frem og tilbage langs revet. Revet var fyldt med masser af fisk og smukke koraller.

18.2.18

Om formiddagen snorklede vi på husrevet foran vores fine strandsuite. Revet var blegt og gråligt og mange koraller var døde, men der var i det mindste stadig masser af flotte fisk. Det var en fed oplevelse, at man kun skulle gå få skridt i det kridhvide sand, før man kunne svømme direkte ud i vandet og snorkle. Det betød, at vi fik gjort det langt mere, end vi ville have gjort, hvis det var mere upraktisk, længere væk e.lign.
Vi spurgte en af dykkerinstruktørerne om, hvad der var sket med korallerne, siden de virkede så blege og livløse? Han fortalte, at havvandets temperatur i en periode på ca. 6 måneder – for 3 år siden – var steget et par grader, til omkring 30 grader. Det havde slået en meget stor del af de koraller ihjel, som lever i husrevet, hvor dybderne er meget lave. Desværre tager det mange år, før der vokser nye koraller frem, og det kan risikere slet ikke at ske, da jordens klimaforandringer betyder, at havtemperaturen er stigende, og dermed vil forårsage endnu flere døde koraller i fremtiden. Det er virkeligt en trist udvikling.

19.2.18

Efter morgenmaden skyndte vi os videre hen i dykkercentret, da vi skulle på bådtur kl. 8.30. Vi skulle have 2 dyk denne formiddag. Begge dyk var en del af vores Advanced-uddannelse. Det var hhv. Deep Dive og Buoyancy Dive, der skulle gennemføres.

På denne tur var vi de eneste dykkere, sammen med 2 instruktører, 1 kaptajn og 1 assistent, så det var lidt vildt. SE MERE I DYKKERBOG

Vi så ….

21.2.18

Dyk 4:

Vi fortsatte vorer Padi Advanced kursus med at tage navigationskurset, som blev taget i den nærliggende lagune. Dette omfattede bl.a. kursus i brug af kompas, samt at styrke evnen til at finde rundt og tillære sig pejlemærker mv.

Dyk 5:

Efter en kort pause, hvor vi skiftede lufttank, fortsatte vi med et fundive. Ordet fundive dækker over, at det var et af de dyk, som blev byttet for massage, og det var ikke en del af vores advanced uddannelse. Vi dykkede ned til det vrag, som er blevet placeret (skibet var rent praktisk blevet placeret dér med det formål, at det skulle være en dykkerlokalitet) ca. 20 meter uden for dykkercentret. Det var kæmpe vrag, og selvom det lå lige bag dykkercentret, og i øvrigt meget tæt på den strand, som vi boede ved, så lå det faktisk helt nede på 30 meters dybde.

Det var virkeligt en speciel oplevelse at dykke i og ved et vrag. Helt nede på bunden lå et dæk ved siden af vraget. I dækket gemte der sig en muræne. Instruktøren svømmede helt hen og kælede med den. Den så ud til at nyde det. Vi svømmede langsomt op til skibets dæk, hvor vi så et par Stonefish, som er fuldstændig camoufleret, så de ligner sten. Hvis ikke instruktøren havde vist os dem, ville vi ikke have spottet dem. Vi havde lært nogle signaler og håndtegn, som bl.a. haj, stonefish, lionfish og skildpadde. Det gjorde det lidt nemmere at forstå instruktøren under vandet. Ved siden af vraget lå der en 3 m lang Nurse Shark og sov. Den gemte sig rigtigt godt, så Bent fik desværre ikke øje på den. Jeg må indrømme, det var lidt uhyggeligt at være så tæt på en haj, som lå og sov.

Dyk 6:

Kl. 18 tog vi retur til dykkercentret, hvor vi skulle på natdyk. Natdykket var en obligatorisk del af advanced uddannelsen. Der var 2 andre danskere med på dette dyk. En pige på 15 år og hendes far. Jeg var egentlig lidt træt og havde ikke så meget lyst til at hoppe i vandet i mørke. Men jeg kvikkede op, da det viste sig at være en super spændende oplevelse. Vi blev alle udstyret med lygter og fik grundigt forklaret, hvordan vi skulle holde sammen, så ingen blev væk. Vi dykkede ned til det vrag, som vi havde dykket ved tidligere på dagen. Det er almindelig praksis, at man besøger det sted, som man vil natdykke til, i dagslys kort inden dykket. På den måde kan man bedst orientere sig, når det er en “kendt” lokalitet. Det var interessant at se, hvordan farverne ændrer sig i mørke, og hvor meget man kan se med kun en lygtes lys. Vraget lignede på mange måder sig selv, men det specielle ved natdykket var, at der var nogle andre typer fisk, end om dagen. Vi så f.eks. en kæmpe 3 m lang muræne. Den var virkeligt uhyggelig. Den snoede sig af sted som en kæmpe slange. Den så nærmest lilla ud. Den var tydeligvis vant til dykkere og var på inden måde arrig. Vi så også de meget særprægede lionfish, som er giftige.

22.2.18

Dyk 7:

I dag blev morgenmaden indtaget tidligt, da vi skulle på en lidt længere dykkertur. Vi skulle ud og se, om vi kunne være heldige at spotte nogle af de meget smukke og efterhånden ret sjældne mantarays, på dansk mantarokker eller djævlerokker.

Rokkerne forekommer med størst sandsynlighed i bestemte områder, som kaldes “cleaning stations”. Det er områder, hvor mantaerne søger hen for at få mindre fisk til at spise de parasitter, som sætter sig på deres finner og gæller. Disse områder ligger tæt på de yderste rev på aritollen, så det var ca. 1-1,5 times sejltur væk.

Vi blev grundigt instrueret i, at vi skulle følge instruktøren. Når vi kom til “cleaning station”-området, så skulle vi søge mod bunden. Vi skulle være omhyggelige med kun lige at svæve i vandet helt tæt på bunden. Vi skulle holde os i ro og så ellers holde øje med, om vi kunne spotte en mantarokke. Der gik faktisk kun et øjeblik, så kom den første rokke svævende gennem vandet. Det var en fuldstændig ubeskrivelig oplevelse. Den var så ufatteligt stor. De kan blive over 7-8 m i diameter og veje op til 1500 kg.

Rokkens fremtoning er helt uden sammenligning nogen anden fisk, vi nogensinde har oplevet. Den bevæger sig yndefuldt og nærmest majestætisk igennem vandet. Oplevelsen var helt ubeskrivelig og gav et sug i kroppen. Vi var så heldige at se rigtig mange, nok 10 i alt, eller færre, hvis de samme måske er svømmet forbi os flere gange.

I dykkerverdenen er mantarokker på listen over absolutte “must-sees”. Det er kun få steder i verden, de kan opleves, så det kan helt afgjort betragtes som en meget unik oplevelse, som kun de færreste mennesker får. Vi er lykkelige over, vi var heldige at se så mange af dem. Måske bliver det den eneste gang i vores liv, vi får den fornøjelse.

Dyk 8:

Efter manta-dykket sejlede vi videre til en anden lokalitet, hvor Bent og jeg tog den sidste del af vores advanced-uddannelse. Det bestod i at gennemgå færdigheder omkring båddyk. Vi skulle eksempelvis være opmærksomme på, hvor på båden der er førstehjælpsudstyr, hvor på båden der er forskellige reb, som man kan holde fast i, hvordan man nemmest kommer i vandet med fuldt udstyr og særligt, hvordan man kommer op igen og tager hensyn til hinanden, når der er høje bølger.

23.2.18

Dyk 9:

Dagen i dag skulle vi egentlig ikke have dykket. Men de mange fantastiske oplevelser under havoverfladen gav os mere blod på tanden. Vi havde taget de 5 dyk, som var inkluderet i vores advanced-uddannelse, samt de 3 dyk, der var med i UAI. Man må ikke dykke de sidste 24 timer, før man skal ud og flyve, og det betød altså, at vi faktisk havde en sidste chance i dag. Vi greb chancen, nu hvor vi var i disse fantastiske omgivelser. I samråd med dykkercentret, foreslog de, hvor de sidste 2 dyk skulle tages. De var utroligt imødekommende og var meget ivrige for at vise os nogle lokationer, som adskilte sig en smule fra de øvrige steder vi havde dykket.

Den første lokation var meget anderledes, fordi der var meget strøm. Det var den type dyk, som man kalder et strømdyk, eller et driftdive. Man starter med at svømme mod strømmen og derefter så driver man egentlig bare med den kraftige strøm. Det kræver erfaring og rutine, at udføre sådan et dyk. Ud over selve strøm-oplevelsen, så så vi også skildpadder og en hel masse fisk.

Da der var rigtig høje bølger, så valgte kaptajnen at sejle i land i en lokal havn og holde den obligatoriske times pause i mellem dykkene. Dette var for at sikre, at ingen blev søsyge før næste dyk. Vi syntes, det var helt fantastisk, at vi fik lov til at gå i land på en lokal ø. Vi havde trods alt kun set vores 5 stjernede resort, så det var interessant at se lokalsamfundet. Ligesom de øvrige øer, var denne ø også ret lille, dog større end vores. Stranden var naturlig med lidt tang, masser af skaller, visne palmeblade osv. Vejene var jordveje og de fleste huse var blikskure. Der var et lille bed & breakfast med dertilhørende Padi-dykkercenter. Så der er faktisk mulighed for, at rejse til Maldiverne og dykke på “low budget”. Det er da meget interessant, at det er muligt at rejse og få disse oplevelser, uden det behøves at koste en formue.

Dyk 10:

Vores allersidste dyk var ved en lokalitet, hvor der var flere områder med udragende rev, dvs. man kunne svømme ind under revet, som nærmest udgjorde et tag. Der var helt utrolig smukke koraller i dette område. Der var endda en form for tunnel, som vi svømmede ind igennem. Det var så utroligt smukt. Samtidig var det specielt, fordi der var enorme stimer af helt gule fisk med blå øjne. Stimerne bestod af tusindvis af fisk. Det var helt vildt at opleve. Instruktøren fortalte på forhånd, at vi skulle prøve og lægge mærke til, at der i stimerne svømmede nogle få nålefisk i samme gule farve. Og det skyldtes, at de gule nålefisk formentlig troede, at de var magen til de gule fisk, og derfor svømmede med i deres stimer. Og det viste sig, at vi så dette lidt sjove fænomen. Vi så også flere skildpadder og som noget af det allersidste, så vi endnu en nurse shark, der lå og sov på bunden. Hajen var omkring 3 m lang.

Bent og jeg har haft nogle af mest mest ubeskrivelige og fantastiske dykkeroplevelser på Maldiverne.

Bent har taget sit certifikat i sommeren 2017. Jeg har selv dykket i Indonesien og Australien tilbage i 1996-97. Men da det er så mange år siden, så valgte jeg faktisk at tage certifikatet igen, samtidig med Bent, og på den måde få det hele opfrisket og få lidt mere erfaring.

Det er ren luksus, at vi har haft muligheden for alle de her dyk. Vi er virkeligt glade for, at vi tog certifikaterne, så denne rejse kunne kombineres med en masse spændende dykkeroplevelser.

Hvis I har interesse i dykning, så kan vi virkeligt anbefale at udnytte det på Maldiverne.