tirsdag, oktober 22, 2024

I dag var det Bents fødselsdag. Og når man ligefrem er så heldig at være i New York på ens fødselsdag, så skal det også fejres!

Da Bent altid er med på den værste og er vild med sjove og skøre påfund, så gennemsøgte jeg nettet efter skøre idéer til spisesteder.

Jeg fandt det mest sindsyge sted, og Emma var vild med idéen! Vi gav Bent nogle gaver om morgenen og sagde, at vi havde en overraskelse til om aftenen. Vi tog subway og gik det sidste stykke til fods. Da vi nærmede os, gav vi Bent et gavekort til en middag her.

Stedet hed Sugarfactory og ikke nok med, det var skørt i forvejen, så var det også tæt på halloween, så der var pyntet op med spindelvæv og edderkopper over det hele.

De er kendte for deres ”kogende” cocktails. Der bliver hældt tøris i, så de syder og bobler. De kommer ned og laver dem ved bordet og hælder den type slik i, som man havde bestilt. Det var vildt sjovt, men afsindigt sødt… Surprise!

Vi bestilte sliders i regnbuefarver, en større burger og salat med kylling. Maden var meget standard, ikke noget særligt. Vi sluttede dog af med endnu én af de ting, som de er kendte for: deres Insane Milkshakes, hvor glasset er pyntet med slik og chokolade udvendigt og i store mængder. Det var komplet vanvittigt!! Den ene var endda toppet med en lille bacon-cheese-slider!!!

Hvis man skulle komme forbi en Sugar Factory – det ligger flere steder i verden – og man har en særlig anledning, så synes jeg helt sikkert, man skal slå vejen forbi, og få en sjov, skør og vanvittig oplevelse!

Som en ekstra bonus, reklamerer de med, at der kommer mange kendisser, bl.a. Kim Kardashian, Kylie Jenner, Eva Longoria & Britney Spears.

Her finder du stedet

Sugar Factory

835 Washington Street
New York, NY 10014
United States

Website: sugarfactory.com
Den ligger 2 steder i New York. Vi var på den, som ligger i Meatpacking District.
Tags: ,

0 Kommentarer

Tilføj en kommentar

Seneste indlæg

Hold dig opdateret

Skriv dig på listen og få besked når der kommer et nyt indlæg på bloggen
Loading