tirsdag, oktober 22, 2024

Det er fredag og fridag, for det er nemlig St. Bededag. Vi har haft svigermor fra Nordjylland på besøg, men hende havde vi netop afleveret i Tåstrup.

Nu var vi uden børn, ikke langt fra København, solen skinnede, og vi havde lyst til noget spontant… Vi gik en kort tur i Torvehallerne, som var ved at lukke, da det var sidst på eftermiddagen. Vi fortsatte ned til søerne og over Dronning Louises Bro. Vi var ved at blive sultne, men oven på dagens kageindtag, skulle det ikke være alt for meget og alt for tungt….

Jeg har fulgt California Kitchen i et stykke tid på instagram, og vi besluttede at gå derhen. Gåturen var kort, kun er få minutter ned af Nørrebrogade.

Der var kun et par gæster da vi ankom. Vi bestilte guacamole og chips, samt 2 Aperol Spritz. Vi sad og kiggede lidt på madudvalget, mens vi nød den falske sol i loftet. Den skal altså opleveres, man kan ikke forklare det. Men den er virkelig naturtro. Husk at kigge op!! Guacamolen var virkelig god og fyldt med smag af hvidløg og koriander. Vores drink var dog lidt tynd, helt klart for lidt Aperol, hvilket også tydeligt sås på farven.

Der var 4 eller 5 forskellige bowls på menuen, og man kunne også skræddersy sin helt egen kombination af kød og lækkert sundt tilbehør.

Bent bestilte en Bentobowl, og jeg bestilte en Mexicalibowl. Begge retter smagte utroligt lækkert. Laksen i Bentobowl var stegt i teriyaki, hvilket vi begge er helt vilde med. Vi delte lidt og nød virkeligt de velsmagende ingredienser og de lækre grønsager.

Til maden drak vi hver en kombucha fra Roots of Malmø. De smagte som altid rigtigt godt og kan klart anbefales ☺

Da vi gik derfra var der proppet med mennesker og der var en lang kø.

Konceptet er sund to-stay eller take-away, stemningen er afslappet og lokalet er lyst indbydende og flot og enkelt indrettet.

Vi kommer helt sikkert igen, vi er vilde med det sunde koncept!

Der gik ikke længe, før næste besøg. Jeg hev nemlig Emma med derind allerede i juni, da vi var på pigetur i København. Emma elsker både guacamole, men også pokébowls og de andre lækkerier. Så nogle af billederne er fra besøget med hende.

California Kitchen findes tre steder i København. Vi var på den på Nørrebro.

Her finder du stedet

California Kitchen

Nørrebrogade 12
2200 København N

Telefon: +45 53622622
Email: norrebro@californiakitchen.dk
Website: californiakitchen.dk
Facebook: facebook.com/CaliforniaKitchenDK
Tags:

0 Kommentarer

Tilføj en kommentar

Seneste indlæg

Hold dig opdateret

Skriv dig på listen og få besked når der kommer et nyt indlæg på bloggen
Loading